DS Håndværk & Industri
Arbejdstilsynet
Silkeborg VVS - gå til forsiden
Se video her
Badeværelser - læs mere
Solvarme - læs mere
Referencer - læs mere

Solvarme

Silkeborgs VVS solvarmeanlæg leverer omkring 2/3 af en families varme vand på årsbasis - om sommeren hele forbruget, hvilket betyder at oliefyret kan slukkes hele sommeren. Ligeledes kan solvarmeanlægget bruges som supplement til central varme.

Et solvarmeanlæg er et kvalitetsprodukt, som fungerer upåklageligt i mange år, med en forventet levetid på op til 20 år. Silkeborgs VVS villa anlæg kan inddeles i 2 grupper:
 
- opvarmning af brugsvand
- opvarmning af brugsvand og rumvarme
 
Begge anlægstyper kan kombineres med oliefyr, naturgas, elvarme, varmepumper, fjernvarme og biobrændsler (brændeovn, træflis og halmfyr). Individuel tilpasning
Silkeborg VVS leverer solfangermoduler til villa og erhverv i forskellige størrelser, fra 2,5 m2 og ? m2, hvilket muliggør sammensætning af et solvarmeanlæg, der passer til netop Deres ønsker.
 
Silkeborg VVS benytter Sonnenkraft og ARCON's store udvalg af produkter muliggør opsætning af solvarmeanlæg på alle tagflader, skrå såvel som flade. Silkeborg VVS leverer solfangere til villa og erhverv.



Jord- og Solvarme illustration

EVI HEAT

Illustrationen herover viser, hvordan Evi Heat Solvarmepumpen kombinerer jordvarme og solvarme i et integreret system, så begge dele bliver endnu bedre, end jordvarme og solvarme kan blive enkeltvis. Den indbyggede styring vælger automatisk den bedste og billigste drift. Resulatet er en kompakt 100% varmeløsning, som er uhørt energieffektiv, driftsikker og let at betjene.

Ideen ved solfangerne er IKKE umiddelbart at lagre solvarme i jorden, men at:
  • udnytte den næsten gratis solvarme når den er tilgængelig, for at spare strøm og drifttimer på varmepumpen,
     
  • belaste jordslangen mindre, hvorved den omkringliggende jord har ideelle forhold til at genvinde varmen til næste fyringssæson,
     
  • øge den indkomne brinetemperatur til varmepumpen, hvorved COP forbedres væsentligt, når solvarme alene ikke er nok til at dække det samlede varmebehov.
Idet Evi Heat Solvarmepumpe kan anvende solfangerne til eftervarmning af brinen, kommer solfangerne til at arbejde ved den lave jordtemperatur, og de får derfor højere effektivitet og flere driftstimer end på sædvanlige solvarmeanlæg. Solvarmen sendes kun direkte i jordslangen for at tillade anvendelse af et større solfangerareal uden risiko for overkogning.

Dermed omgås den gamle regel om at dimensionere solfangeren så lille, at der ikke opstår kogning på solrige dage med lavt forbrug. Solfangerarealet kan øges med en solvarmepumpe – ofte til det dobbelte, hvilket giver mere gratis energi resten af året. Flere solfangere med flere driftstimer forbedrer den samlede investering i solvarme væsentligt.

Solvarmepumpen kræver naturligvis jordslanger for at kunne fungere, mens solfangerne kan monteres når som helst. Der løber den samme væske – vand frostsikret med propylenglykol – i solfangerne som i jordslangen. Ét væskekredsløb og én styring sikrer let installation, vedligeholdelse og betjening.

Evi Heat varmepumpernes kompressor og kølemiddelkredsløb er integreret i en kompakt lyd- og vibrationsdæmpet kassette nederst i kabinettet, som let kan udskiftes ifbm renovering eller effektskifte. Udskiftningen griber ikke ind i varmeinstallationen, kræver ikke en kølemontør og omkostningen er en brøkdel af, hvad en ny varmepumpe koster.

Evi Heat Solvarmepumpe findes i to varianter, Combi (med indbygget beholder og op til 12kW) eller Split op til 16kW. Det er en smagssag om man vælger 1-modul løsningen i form af en Combi med Solmodul eller 2-modul løsningen bestående af Split Sun med separat beholder.

Combi fylder mindre pga sin indbyggede varmtvandsbeholder.

Split Sun med separat beholder fylder mere, men akkumulerer ca dobbelt så meget solvarme i den større varmtvandsbeholder. I tilgift giver den større hedeflade endnu bedre driftsbetingelser for varmepumpen.

EVI HEAT Titan

Evi Heat Titan modellerne er kompakte moduler med to kompressorer til større ejendomme. Titan findes i 25, 33 og 44kW udførelser med og uden sol, og kan kaskadekobles for større effekter op til 132kW.
 
Læs mere på www.solvarmepumpe.dk.
 
 

 
Evi Heat Solvarmepumpen
er et produkt fra:
 



Nedenfor kan ses nogle af vores leverandøre.

 
Sonnenkraft
 
Se video fra Sonnenkraft herunder, eller klik her og se den på din PC.